Julelysene samler Aarhus om vinteren – hvad skal gøre det resten af året?

Kan der hænges noget andet i wirerne over Strøget i Aarhus end julelys? Kunne det være kunst? Og kan det bestemmes af aarhusianerne? Måske findes svaret i Egedal Kommune, der har haft succes med borgerinddragelse i kommunens kunstprojekter.

Strøget i Aarhus. Foto af: Oskar Leo Matthiesen

Oskar Leo Matthiesen og Mathias Mark Iversen

“Hvorfor bruges wirerne, der hænger over Strøget her i Aarhus, kun til julelys?”

Spørgsmålet kommer fra Daniel Munk Kristensen, der sidder denne middag på en bænk foran Skt. Pauls Kirke. Hans undren opstår idet, han kaster blikket op mod ledningerne, gadebelysningen over M.P. Bruunsgade hænger i.

“Der kunne godt hænge noget hele året”, siger han.

Spørgsmålet bringer vi videre til formanden for Strøgforeningen i Aarhus, Claus Broberg. Det er nemlig den forening, der ejer de hængende metalsnore.

“Wirerne bruges faktisk også til andre ting end julelys. Men det er typisk bannere i forbindelse med begivenheder her i byen. Det har blandt andet tidligere været i forbindelse med Black Friday, Classic Race. Men vi har også haft bannere med fokus på forskellige emner, som eksempelvis klimaet”, fortæller Claus Broberg.

Hele vejen ned langs strøget i Århus, hænger der stålwirere, der er fastmonteret i bygningerne. De bruges til at hænge julelysene op i. Foto: Oskar Leo Matthiesen

Artiklen kunne i teorien godt stoppe her – men Claus har endnu en pointe
Strøget har flyttet sig fra at være et sted, hvor borgerne primært befandt sig for at shoppe, til nu også at være en færdselsåre gennem byen. Derfor må der gerne være noget andet at kigge på foroven end julestjernerne i de kolde måneder.

Claus ser et potentiale i, at wirerne kan bruges til kunst i byrummet. Og det er ikke nødvendigvis ham og Strøgforeningen, der skal bestemme, hvad der skal hænge i dem.

“Vi stiller dem gerne til rådighed, hvis nogen har en god ide. I den forbindelse ville det da give mening at inddrage borgerne og give dem muligheden for, at have indflydelse på beslutningen”, siger han.

Borgerne har indflydelse på byrummet i Aarhus – men hvad med kunsten?
Idéen om at inddrage borgerne i processerne omkring byens udvikling er ikke ny i Aarhus Kommune. Det er et vigtigt værktøj, som kommunen bruger til at skabe et byrum, som byens borgere er tilfredse med. Men når det kommer til kunsten, er der ikke en konkret strategi. Det fortæller Marie Overgaard Nielsen, der er projektleder i Teknik- og Miljø i Aarhus Kommune.

“Vi har i kommunen ikke nogen decideret kunststrategi i forhold til borgerinddragelse omkring kunst i byrummet”, siger Marie Overgaard Nielsen.

Hun tilføjer, at borgerne, trods den manglende strategi, alligevel har mulighed for at komme til kommunen, hvis de har en idé til et projekt, de godt kunne tænke sig at få realiseret.

Lysende dyr skaber tryghed
Et sted hvor borgernes besyv er altafgørende for den kunst, de kigger på, er Egedal Kommune. Det har blandt andet givet dem den såkaldte SuperZOOkelsti.

Ideen går ud på, at der langs S-toget mellem Veksø og Stenløse, er opstillet nogle dyreskulpturer langs cykelstien. De lyser op, når en forbipasserende cykler forbi med en særlig chip på sig. Det er med til at motivere flere til at cykle, huske cykelhjelmen og samtidig skabe tryghed.

Dyreskulpturerne på SuperZOOkelstien lyser op, når du cykler forbi dem, hvis du har sat en chip på din cykel eller hjelm. Disse chips kan hentes på Lærkeskolen, Veksø Skole, Stenløse Kulturhus eller på Egedal Kommunes Rådhus i Ølstykke. Foto: Egedal Kommune

Zookelstien er lavet i et samarbejde mellem 70 elever på Lærkeskolen i Stenløse, Egedal Kommune samt en lokal virksomhed. For Catja Thystrup, der er kultur- og fritidskonsulent i Egedal Kommune, er det et glimrende eksempel på, hvordan borgerne kan inddrages i kunsten.

“De kommer på den måde helt ind i materien i planlægningen af værket. I forbindelse med projektet, ønskede børnene, at der skulle være lysende dyr på stien”, siger hun.

Forskel i inddragelsen
Mens SuperZOOkelstien er et eksempel på borgerinddragelse i idéfasen, fremhæver Catja Thystrup et kunstværk fra Stenløse, hvor en kunstner lavede et værk i mursten. Borgerne kunne udsmykke disse mursten og var derfor med i den skabende del af projektet.

Værket De Tre Porte er lavet af Peter Hesk i 2015 og består af mursten, som borgerne i Egedal har været med til at udsmykke. Foto: Egedal Kommune

På den måde kan man ikke sige, at borgerne kun kan være med i én del af skabelsen af et kunstprojekt. De er afhængige af kunstneren.

“Det er kunstneren, der har ekspertisen i at udføre kunstværker. Derfor er det vigtigt at bruge borgerne, i den del af processen, hvor det giver mening”, siger hun.

Hun tilføjer, at det er afgørende, at borgerne har et tilhørsforhold til den kunst, der opleves i byrummet.

“Hvis der ikke er nogen borgere, der tager kunsten til sig, er der ikke grund til at lave den. De bedste kunstværker er dem, som kan ses og forstås af alle”, siger hun.

Helt konkret har Egedal Kommune blandt andet afholdt workshops i forbindelse med udviklingen af en ny kunststrategi til 2020, hvor borgerne kunne give deres besyv med. Det kunne være til konkrete ideer eller overordnede linjer for projekter. Lige nu sidder tre kunstinteresserede borger med i Egedal Kommunes kunstudvalg.

Hvad kan aarhusianerne bidrage med?
Tilbage i Aarhus er formand for Strøgforeningen Claus Broberg åben overfor et samarbejde med kommunen og andre aktører om at gøre nytte af de muligheder wirerne har. Ifølge ham ville det være oplagt at bruge lys som et udgangspunkt for et fremtidigt kunstværk.

“Hvorfor ikke bruge de her wirere til at lave noget lyskunst. Det er noget, vi har efterlyst længe. Vi har været i dialog med kommunen flere gange, og de er klar over vores åbenhed”, siger han.

Claus Broberg påpeger, at Strøgforeningens økonomiske situation gør, at de ikke selv har råd til at finansiere projektet. Han håber, at der i samarbejde med kommunen, i fremtiden kan skabes noget kunst over strøget, som borgerne er glade for, når de vender blikket opad.

Det er nu, vi har brug for din hjælp
Lad os lege, at du sidder i Aarhus Kommunes kunstudvalg, og I har fået grønt lys fra Strøgforeningen til at hænge noget op i wirerne. Det har været et godt år for Aarhus Kommune, og derfor skal du ikke tænke på finansieringen af, hvad der skal pryde Strøget fra banegården og helt til Store Torv.

Hvad vil du hænge op?

Skriv dit forslag i kommentarsporet herunder, og så tager vi det med til Aarhus Kommune.

,
One comment on “Julelysene samler Aarhus om vinteren – hvad skal gøre det resten af året?
  1. Jeg kan huske dengang Saed Fadavi hængte store engle op over strøget, i forbindelse med festugen. Måske kunne man stille wirerne til rådighed for udsmykningsprojekter… fx for elever fra Arkitektskolen, Kunstakademiet, Skolen for kunst og design, Godsbanen m.v.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *