Når støj stresser

Antallet af byggepladser i Aarhus midtby stiger. Især ved Godsbanearealet er byggeaktiviteten stor. Lyden af byudvikling klinger godt. Men knap så godt klinger planerne i ørerne på de mange beboere i området. Støjen fra byggepladserne er nemlig til stor gene, og især den manglende information om projektet kan være en stressfaktor for dem, mener ekspert. 

Af Emilie Bagger Olsen og Caroline Monin

Dunk, dunk, dunk.. Pause. Dunk, dunk, dunk. Det her er, hvad beboere omkring Godsbanearealet i Aarhus hører hver eneste dag. Kraftige impulslyde der, som følge af nedbankningen af pæle på byggepladser, presser trommehinderne hos de, der befinder sig i området. 

Den 23-årige studerende Anne Dunker er en af dem, der i høj grad mærker til byggelarmen. Sammen med sin roomie deler hun en 70-kvadratmeter lejlighed i Åhusene. En lejlighed, hvis nabo nu er omdannet til byggeplads. Og som nok skal være det i lang tid endnu. 

Byudviklingsprojektet, der er igangsat med entreprenørvirksomheden A. Enggaard som bygherre, skal nemlig rumme en boligbebyggelse med 225 boliger, erhverv og p-kælder, og forventes først færdigt om to års tid. 

“I det halvandet år jeg har boet her, har der været en frygtelig støj og hamren, fordi de bygger så ekstremt meget. Det er simpelthen bare frygteligt at høre på,” forklarer Anne. 

Uvisheden er en stressfaktor  

Anne nævner især manglen på informationer omkring, hvornår byggestøjen starter og slutter som værende irriterende.

Og lige netop uvisheden er noget Per Finne, der er specialist i akustik- og støj hos FORCE Technology, ser som en stor del af problemet. 

“Den støj, som især byggeprojekter medfører, indeholder ofte det, vi på fagsprog kalder impulsstøj, altså kraftige slag-lyde. Det er støj, man reagerer på, når man ikke ved, hvornår støjen kommer, og hvornår den slutter. Den uvished kan være en stor stressfaktor.”

Han påpeger, at især information om byggerier fra entreprenørerne og myndighederne kan være til stor gavn for beboere, da de gennem oplysning kan føle sig inkluderede og oplyste om det, der sker lige udenfor deres egen hoveddør. 

“Det har erfaringsmæssigt en klart positiv effekt, når bygherrer formår at kommunikere ud om, hvornår støjen starter og stopper. Noget flere formår at gøre.”

Et af de entreprenørvirksomheder, der har haft succes med at undgå klager over støj i forbindelse med byggeprojekter, er MT Højgaard, som står for byggerier over hele landet. For at imødekomme de omkringliggende beboere og virksomheder, bliver en stor del af deres fokus lagt på kommunikation. Morten Steen Steensen, som er senior-projektchef for MT Højgaard forklarer:

“Inden vi overhovedet går i gang med selve byggeriet, så sender vi en folder ud, hvor vi informerer beboerne om, hvad der skal ske, når vi starter op, hvad vi laver og planerne for hele byggeriet. Hvis vi ikke orienterer, så er det, at det går galt.” 

Vibrerende vandglas

Anne-Sofie Hellmund er ansat som associate hos innovationsbureauet AQKA. For dem har bygge-støjen haft store konsekvenser. De valgte nemlig i september måned at flytte virksomheden, da støjen til sidst blev uudholdelig for de ansatte. 

Som følge af beliggenheden midt i epicentret af byggekaoset på erhvervsområdet mellem Ringgaden, Søren Frichs Vej og P. Hjort-Lorenzens Vej i Aarhus og en huserende coronavirus, blev ledelsen enige om, at de ansatte selv måtte vælge, om de ville arbejde hjemmefra. 

En mulighed mange benyttede sig af. Kun ganske få ud af 30 ansatte valgte at trodse støjgenerne og mødte fysisk op. Nu, hvor AKQA er flyttet i nye ugenerede lokaler, er næsten alle tilbagevendt.

“Ikke nok med at lyden var så voldsom, så var rystelserne også enorme. Det var sådan, at min computerskærm dirrede, og vandet i glasset rystede. Det kunne vi simpelthen ikke arbejde i,” forklarer hun. 

Aarhus Kommune: Ikke et lovkrav  

Aarhus Kommune har opstillet forskellige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med støjgener. Under disse standardvilkår står der blandt andet skrevet, i hvilke tidsintervaller støjgener samt pælefundering og vibrering må foregå.

Informationen til de omkringliggende beboere og virksomheder indgår ikke som et af punkterne under retningslinjerne. Aarhus Kommune opfordrer blot, at bygningsentreprenører informerer bygge-projekternes nærområde om planerne for deres arbejde.  

Carsten Ryom, der er sagsbehandler på midlertidige aktiviteter, byggesager omkring støj og støv i Aarhus Kommune, ser ikke et behov for at ændre på de nuværende regler. 

“Der er ikke et lovkrav om, at der skal orienteres i nærområdet. Vi har kun et krav om, at bygherrerne skal orientere, hvis der sker støj og andre byggegener uden for retningslinjerne. Men det er klart, at det jo er svært at være nabo til uanset hvad.”

At kommunen ikke har planer om at ændre de nuværende regler, er Anne Dunker uforstående overfor. 

“Jeg har da nok fået en papirlap eller to i postkassen, men det er ikke noget, der har fortalt mig særlig meget omkring støjgenerne. Og vi er ved at være jævnt trætte af det nu.”

For Anne skulle der egentlig ikke meget mere til end løbende opdateringer om status på projektet. På den måde ville hun nemmere kunne håndtere den medfølgende støj.

“Det kunne sagtens bare være noget, der skete elektronisk, hvor vi engang imellem fik en mail eller SMS om, hvor langt de er nået, eller hvad deres næste skridt er.” 

Og det nikker Morten Steen Steensen fra MT Højgaard genkendende til. Netop kommunikation er en hel central del af byggeprocessen, når støjen generer mennesker i eget hjem. Som han ser det, er det nødvendigt at ændre den kultur, som lige nu hersker hos de danske entreprenører.  

“Der er en tendens blandt byggefirmaerne om, at de ved bedst. Derfor er der helt klart et behov for at ændre den dominerende kultur og i stedet prioritere energi på at inddrage de mennesker, som har byggerierne helt tæt på livet.” 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra både Knudsgaard og A. Enggaard A/S, der begge er entreprenørerne bag byggeprojekterne omkring Godsbanen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.