Sorg, ro og ensomhed: Tre kvinders barselsoplevelser i coronatiden

At være alene i babyboblen. Frustration over en virus, der stjal opmærksomhed. Tre kvinder fortæller, hvordan deres barsel er blevet præget af corona – på godt og ondt.

Grafik: Eva Maria Jørgensen

Rebecca Goodstein og Eva Maria Jørgensen

”Det er meget mere ensomt, end jeg havde troet. Jeg havde slet ikke overvejet, at ensomhed ville blive et problem. Det er svært at være i den her nye rolle, være meget alene derhjemme, og samtidig finde et fællesskab.” 

Sådan beskriver 27-årige Kirstine Hunsdahl sin oplevelse som førstegangsbarslende med datteren, som hun fødte for fire og en halv måned siden. For Kirstine, som bor i Aarhus, er det svært at definere, hvor meget corona har påvirket den ensomhed, og hvor meget den havde fyldt alligevel. For barsel er en tid, hvor den nyfødtes gråd, søvn og appetit sætter dagens dagsorden.

Hun har dog undret sig over, hvordan andre mødre oplever barselsboblen i 2020, og om andre mødre er blevet overrasket af distancen fra forestilling til virkelighed. 

Hun uddyber:

 ”Jeg tror, det hjælper, at finde ud af, at andre er i samme situation. At kunne spejle sig i noget. Vi sidder bare hjemme i vores små barselshuler hver for sig, og har svært ved at finde vores hverdag.”

Genkendelse hjælper
Ny forskning, blandt andre udarbejdet af Bedre Barsel i Aarhus, viser også, at ensomhed er et normalt problem – især for førstegangsmødre. En ensomhed der ofte hænger tæt sammen med skammen over alt det, der ikke er matcher den lyserøde barselsdrøm og alt det, man ikke kan leve op til.

Ekspert i tiden efter fødsel, Johanne Smith-Nielsen fra Københavns Universitet, forklarer, at det bedste middel mod disse følelser er at tale om dem og at høre, at andre møder lignende udfordringer.

Derfor har tre førstegangsfødende kvinder i Aarhusområdet, fortalt deres barselshistorie. Måske kan nogen af deres ord favne Kristine Hunsdahl, eller andre nybagte mødres, følelse af at være alene eller forkert.

Klik på billederne og læs Ann-Lykkes, Mettes og Ida Viktorias fortælling.

Fakta:

Artiklen er lavet på baggrund af en septembersamtale med Kirstine Hunsdahl om, hvad der fyldte i hendes hoved og liv.

Frustrationen over den uventede ensomhed var et tema, som sammenholdt med den ensomhedsforskning, som Bedre Barsel udgav i samarbejde med Nordeafonden i august, åbnede for idéen om at skrive en portrætserie, der kunne fungere som spejl af de forskellige ensomhedsoplevelser på coronabarsel.

Via grupper af mødre på facebook  meldte seks kvinder sig til at bidrage med deres fortælling til gavn for andre. Tre af dem præsenteres her. 

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *