Der er noget, der stinker i Aarhus

Når østenvinden står på, spredes den særprægede lugt fra Sydhavnen ud over hele byen. Det er til gene for flere af byens borgere, og man undrer sig over, at der ikke bliver gjort noget ved det. Daka ved Hedensted har investeret i ny teknologi og er gået i dialog med nærområdet for at komme problemet til livs. Men i Aarhus skal man ikke forvente samme indsats.

af Mads Hvid og Alberte Ravn Skoglund

Flere medlemmer i facebookgruppen ‘STOP Stanken i Aarhus’ er enige om, at lugten stadig er et problem i byen.

“Hey Aarhus, byen ved bugten, du fungerer ik’ ved østenvind. Det er kapitalismen, der høster frugten, når oliemøllen skaber iltsvind, i Aarhus.“

Sådan synger det aarhusianske band Råstoff i deres sang “Hey Aarhus”. Sangen handler om den karakteristiske lugt, som mange århusianere kender til. Når østenvinden står ind over byen, og den specielle lugt spreder sig over centrum.

Det er noget, der både kan genkendes i Facebook-gruppen “STOP stanken i Aarhus”, der har eksisteret siden 2012 og har 362 medlemmer. Emnet er også blevet berørt i lokale læserbreve og på appen jodel. Problemet er noget, der i aviserne har været skrevet om i flere årtier, og lokale beboere kan huske, at det har været et problem siden 80’erne.

Også Emil Mark Iversen, som vi mødte på gaden, undrer sig over, hvorfor der ikke bliver gjort noget ved det. Derfor har vi på redaktionen sat os for at komme mysteriet til bunds. 

Teknologi og dialog

Lugtgener fra lokale produktionsvirksomheder er ikke kun et problem i Aarhus Kommune. I Hedensted, hvor Dakas foderfabrik holder til, kan de nikke genkendende til problemstillingen. Lugten var både til gene for beboerne i nærområdet, men man kunne også tydeligt lugte det, når man passerede på motorvejen.

De satte sig dog for at gøre noget ved det. Så de investerede i nye processer, skorstene og biofiltre, der skulle mindske lugten. Det gjorde de for at forbedre deres ry og image, for ikke altid at blive forbundet med at genere naboerne og pendlerne på motorvejen. Det har også givet dem en ny indstilling til deres naboer, de er nu gået i dialog med nærområdet og nabogrupperne.

“De skal være klar over, at vi tager det her seriøst. Hvis de ikke kan mærke, at det gør nogen forskel, så er der trods alt en større forståelse. I modsætning til, hvis vi bare var ligeglade. Kommunikationen og tilliden er faktisk lige så vigtigt, som det er reducere lugten. Eller det er ihvertfald tæt på,” udtaler Per Thomsen, der er kommunikationsdirektør ved Daka.

Ved Hedensted ligger Daka, der producerer biodiesel af døde dyr. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Yderligere indsats

Daka ved Hedensted får stadig klager nogle gange, hvis vejret er imod dem, da det kan have indflydelse på lugtens spredning. Men nu får de mest kun klager, fra folk omkring deres fabrik i Assentoft ved Randers. Her er de gået i gang med at løse problemet, fortæller Per Thomsen.

“Vi har bebudet, at vi køber et nyt luftforbrændingssystem, som bliver installeret til påske næste år. Det koster lige knap 20 millioner kr.”

Deres indsats er en fortsættelse af arbejdet fra Hedensted.

Forskellige tiltag

Kristina Dobroslava Sørensen, som er forretningsleder ved Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium ved Teknologisk Institut, siger, at de løsninger, som Daka har gjort brug af, ikke kan overføres én til én, men at løsningen derimod kommer an på produktionen.

“Om de har biofiltre eller kulfiltre eller noget helt andet, så skal de have noget, der fanger deres udslip, inden det ryger ud af skorstenen. Det er forskelligt fra fabrik til fabrik.”

Selvom de forskellige produktioner skal bruge forskellige tiltag, så er de alle pålagt at gøre noget.

“Virksomhederne har grænseværdier, hvor miljøstyrelsen, regionen og kommunen definerer, hvor meget de må slippe ud,” fortæller Dobroslava Sørensen.

Udsigt over Aarhus Containerhavn, hvorfra mange råvarer fra Sydhavnens fabrikker ryger gennem. Foto: Razvan Mirel

Problemet på Aarhus Havn

Fra Miljøstyrelsen er virksomhederne pålagt en grænseværdi for, hvor meget lugt de må udlede. Den grænse ligger på 10 LE (lugtenhed).

Lugten i Aarhus er en god blanding af de lugte, der kommer fra de 26 produktionsvirksomheder på Sydhavnen. Ifølge en rapport fra Aarhus Kommune fra 2017 er det især de tre virksomheder DLG, Himmerlands Grovvare og Scanola, der bidrager til lugten. Ifølge rapporten udleder de alle den maksimale grænse, nemlig 10 LE.

Selvom virksomhederne lige nøjagtig lever op til værdigrænserne, så er mange Aarhusianere stadig plaget af lugten. Derfor ville vi gerne høre de tre fabrikker, om de vil gøre yderligere for at komme det til livs, og om de er villige til at gå i dialog med nærområdet.

DLG havde desværre ikke mulighed for at komme med en kommentar på, hvad de gør, inden artiklen skulle bringes. Himmerlands Grovvare pointerer, at de lever op til værdigrænserne, og at lugten kommer fra Scanola.

Vi behøver ikke gøre mere

Ved Scanola ser man ikke noget problem. Produktionsdirektør, Claus Emmertsen, lægger vægt på, at de møder kravene, der er stillet af Miljøstyrelsen, og at de også lever op til kommunens krav. Derudover fortæller de, at de tidligere har lavet tiltag. Vi tog en snak med dem om, hvorvidt der skal gøres mere.

“Vi snakkede tidligere med Daka. De har også arbejdet med det at mindske lugtgenere for nærområderne i form af dialog med dem, der bor der. Er det noget, som i har overvejet?”

“Nej, det er det ikke. For vi har jo Miljøstyrelsen som miljømyndighed, og det er dem vi skal leve op til.”

“I føler jer ikke forpligtede til at gøre noget yderligere?”

“Nu har vi jo lige investeret en masse penge, og så er vi jo oppe på det mål som Miljøstyrelsen har sat til os, og så mener vi jo, at vi er i mål med det. Så behøver vi jo ikke gøre noget yderligere.”

Scanola, der producerer rapsolie på Aarhus Havn, ønsker altså ikke at gå i dialog eller gøre noget yderligere for at komme problemet til livs.

Emil Mark Iversens undren om, hvorfor der ikke gøres noget, skyldes overholdelse af de nuværende værdigrænser. Problemet er der stadig, men løsningerne er der, og dialog er en af dem. Daka har vist, hvordan kontakten med nærområdet kan bane vejen for løsningerne. Men i Aarhus er viljen der ikke umiddelbart ved Sydhavnens fabrikker.

Føler du dig også generet af lugten eller har andre inputs?
Så tøv ikke med at skrive til os! Vi vil rigtig gerne høre fra dig.

Skriv til os på:

alrask@dmjx.dk eller +4530528402

magrhv@dmjx.dk eller +4553602860

,
One comment on “Der er noget, der stinker i Aarhus
  1. Jeg syntes også at det lugter når vinden er i den retning – – syntes det lugter som rådne muslinger. Så er det jo bare med at have vinduerne lukket, – men håber at der bliver gjort noget ved det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *