For Mette Lundbak Strand har barselsoplevelsen vist sig ikke kun at være, som hendes forventninger var. For i datterens første levemåneder har omverdenens fokus været smitte frem for samvær.
30-årige Mette Lundbak Strand havde glædet sig til barslen med sit første barn. Hun forestillede sig en tid med caféaftaler og venindehygge. Babysnak og babybesøg. En tid hvor hendes nyfødte ville være centrum for deres venner og familie – for sådan var det jo, når nogle i omgangskredsen blev forældre.
Alene om babylykken
Mette bor i Brabrand med sin mand og deres fire måneder gamle datter Esther. Efter graviditeten fulgte en rettidig og ukompliceret fødsel, hvor parret ikke mærkede noget særligt til corona. De kunne begge være med til fødslen og som i mange nybagte familier, krævede den første tid energi til at lære datteren og den nye forældrerolle at kende.
Derfor føltes pandemien i de første ugers forældreskab bare som en belejlig beskyttelse af babyboblen mod uoverskuelige aftaler og besøg. Den ro fik dog med tiden også en snert af frustration. En frustration over til tider at føle sig begrænset, isoleret og en smule glemt.
”Generelt føler jeg mig ikke ensom, men jeg har følt mig alene om at synes, at hun er helt fantastisk, mens resten af verden var indhyllet i en Corona-tåge. For mig er Esther jo det største lige nu, men for omverdenen fylder corona meget”, siger Mette.
Corona som en opmærksomhedskrævende storebror
Den nybagte mor forklarer, at selvom babylykke har været den dominerende følelse, har det også været med ærgrelse og en smule uretfærdighed, at hun har gennemlevet den store begivenhed netop i en tid, hvor verden syntes uvant og uforudsigelig. Den verden datteren skulle møde, og som skulle møde datteren, har været mere mundbind end smil og mere håndsprit end kram.
”Der har været meget usikkerhed. Mange der spørger, om de må røre hende. Jeg synes ikke, hun skal mærkes socialt af pandemien. Det tillader jeg ikke. Så folk får altid lov at holde hende, hvis de har lyst,” siger Mette.
Baggrundsmusikken af en pludrende Esther står i et øjeblik alene, da Mette leder efter ordene til at beskrive det sværeste ved hendes corona-barsel.
”Jeg synes ikke Esther er blevet vist nok frem. Det er som om, hun har haft en opmærksomhedskrævende storebror, der har taget alt fokus. Og at corona så er den storebror”, siger hun.
Et netværk og en tankegang
Mette understreger dog, at corona-frustrationer ikke været det altoverskyggende for hendes barsel. Hun har også bare været travl med de udfordringer, der har præget barslende før pandemi. Søvn og gråd. Bleer og amning. Når corona har meldt sig som en ekstra udfordring har flere ting være behjælpelige for hende.
Genåbningen af rytmik og babysvømning har været et tiltrængt frirum, og de ugentlige møder i hendes mødregruppe har opfyldt hendes sociale behov. Her gives mere taletid til moderskab end til pandemien, og det, synes Mette, er rart.
”Jeg ser det også på den positive side, at jeg i denne tid til gengæld får mere ro og tid til at nyde min baby. Og det gør hendes far også. At tænke på coronaens restriktioner som midlertidige, hjælper mig også meget til at kunne overskue det bedre”, siger Mette, som på den måde også har ladet hendes tankegang være et våben mod coronaens konsekvenser for hendes tid som barslende.