For Ida Viktoria Bootsman er corona et vilkår, som hun må leve med under sin barsel. En del af det vilkår er endda endt med at have en positiv indflydelse hendes første tid som mor, selvom der også har været begrænsninger.
Eva Maria Jørgensen
Det er ikke, fordi Ida Viktoria Bootsman ikke har bandet corona langt væk mange gange. For den har sat sine begrænsninger i hendes barsel. Og det gør den stadig. Men hun kan bare ikke undgå at bemærke alle de ting, som den også har gjort meget nemmere.
En af årsagerne til, at coronaensomhed ikke har haft samme effekt på Ida Viktorias barsel som på mange andres, skal findes allerede sidste efterår. Da startede hun til gravidsvømning sammen med en håndfuld andre kvinder fra området.
Kvinder, som hun klikkede så godt med, at det var dem, hun vendte alle sine overvejelser under graviditeten med. Kvinder, som i dag er blevet nogle af hendes allerbedste venner. Kvinder, som besluttede at være en del af hinandens nærmeste cirkel under corona, hvor rigtig mange andre var alene.
Fødsel vs. pandemi
Mens det meste af Danmark den 11. Marts sad bænket i stuerne og hørte Mette Frederiksen lukke Danmark ned, lå læreruddannede Ida Viktoria Bootsman på en akutmodtagelsen for gravide i Skejby og fik scannet babyen i maven.
Den nu 29-årige kvinde var ved at udvikle svangerskabsforgiftning og skulle derfor holde ekstra øje med sit blodtryk. Og det var for højt den dag. Men der kom styr på det igen og lille Anker forblev i maven frem til den 26. Marts, to uger før termin, hvor han blev født efter det, som Ida Viktoria kalder en god fødsel.
– Vi holdt os meget for os selv i ugerne lige op til. Det handlede især om, at min kæreste ikke måtte få corona, så han ikke kunne komme med til fødslen, forklarer Ida Viktoria Bootsman.
– Jeg endte med en dejlig fødsel uden visir og dragter og ikke præget af corona, fortæller hun.
Heller ikke efter fødslen var det corona, der var på tapetet hos det nyslåede forældrepar.
– Hvad fanden er en pandemi sammenlignet med at få et barn for første gang?, spørger hun retorisk med et smil i stemmen.
Beskyttet i boblen
Hendes blodtryk var også højt efter fødslen, og parret var derfor indlagt i otte dage på barselsgangen. Uden besøg. Og det er her corona begynder at vise sin dobbelthed for Ida Viktoria.
For hun manglede sin egen mor den dag, hun opdagede, at hendes søn sov meget, fordi han ikke tog ordentligt på. Og ikke fordi han bare var et roligt barn, som hun ellers troede. Men hun måtte ikke komme.
Og samtidig var det en gave for Ida Viktoria, at der ikke var en masse grænser, hun behøvede at sætte, fordi hun egentlig ikke orkede gæster i sit eget lille bobleliv. Den grænse tog corona sig af.
En tiltrængt ekstra hånd
Hjemme igen fortsatte blandingen. På niende dag kunne den nærmeste familie endelig se det lille vidunder. På skift gennem de store glasvinduer i huset Hasselager. Med et vindue åbent i den ene ende, så man kunne tale sammen.
“Det var rigtig rart for mig, at jeg på trods af omstændighederne kunne vise ham frem, forklarer Ida Viktoria, som igen nød, at hun ikke behøvede at smide nogen ud, som hun egentlig ikke havde overskud til at have besøg af.”
Den opgave klarede corona også for hende.
Det var mere udfordrende, at der stadig var problemer med amningen og at sundhedsplejersken kun måtte komme ind i køkkenet med beskyttelsesudstyr. Derfor var det Ida Viktoria selv, som skulle gøre sin søn klar til vejning på køkkenbordet. Det var ikke helt nok hjælp, og da tingene begyndte at åbne lidt op igen, måtte Ida Viktoria forbi en ammevejleder og få en ekstra håndsrækning.
Det bedste af det værste
Alligevel er hun taknemmelig, når hun fortæller om det. Taknemmelig for, at Aarhus Kommune stadig lod sundhedsplejerskerne komme på besøg. Og at hun kunne komme og veje lige så tit, som Ida Viktoria havde brug for det.
Ida Viktoria Bootsman er godt klar over, at hun får det bedste ud af en svær situation.
”Mit liv har også før corona været en lang række af ikke-indfriede forventninger. Jeg har lært, at jeg kan have forventninger til livet og folk omkring hende, men jeg kan ikke gøre krav på, at de lever op til dem”, forklarer hun og uddyber:
– I livets skakspil er jeg den eneste skakbrik, som jeg kan flytte på: Jeg kunne jo ikke lade være med at føde, fordi der var corona. Eller bede Søren Brostrøm om at aflyse den.
En mors lod i livet
For der kom en tid, hvor Ida Viktoria var klar til at lukke familien tættere på, mens corona stadig gjorde det svært. Det var et tab af mulighed for at dele kærligheden til Anker med dem.
Men hun havde sin mødregruppe fra gravidsvømning, som ”100 tusind procent” er én grundene til, at hun ikke har været så alene i sit moderskab, som mange andre. Heller ikke selvom den almindelig mødregruppe ikke lige kom til at give mening for hende.
“Jeg står tilbage og tænker, ‘Hvordan skulle jeg have nået at komme på café, gå til babysvømning, salmesang og efterfødselstræning? Det at blive mor er hårdt nok, som det er,” siger Ida Viktoria.
For på grund af corona, har der alligevel ikke været noget, der var, som hun troede, det skulle være. Og derfor gjorde det måske lige knap så meget, at det med at blive mor heller ikke var, som hun troede, det skulle være.
Ikke at Ida Viktoria Bootsman ikke stadig kan føle sig utilstrækkelig som mor.
– Det er nok en følelse, jeg må leve med resten af mit liv, siger hun.