Arter og levesteder forsvinder med større hast end nogensinde før. Den vilde natur har for lidt plads i landskabet, og her er Aarhus Kommune ingen undtagelse. Byen vokser kraftigt hver år, og med den udvikling har insekterne det svært. Men Aarhus Kommune har gang i flere tiltag for at forbedre forholdene.
Clara Jermiin Kiersgaard & Louise Raundahl
Der var engang, hvor de danske sommerhaver summede af liv. Man kunne læne sig tilbage og se sommerfugle og bier flyve ivrigt rundt mellem hinanden. Sådan en have skal man efterhånden lede længe efter. Biodiversitetskrisen, som den bliver kaldt, er rødglødende, og særligt insekter har det svært. Ifølge Aarhus Universitet er der i Danmark 389 uddøde arter i løbet af de seneste år, 1844 er mere eller mindre truede, og insekter udgør størstedelen.
Den udvikling skyldes, at mange insekter ikke længere har plads til at leve, fordi de planter, de lever af, forsvinder. Det sker i høj grad, fordi større og større arealer bliver dyrket til landbrug, og grønne områder bliver trimmet og passet af en plæneklipper. I dag er kun omkring 2 procent af den danske natur helt uberørt.
En by med vokseværk
Biodiversiteten lider ikke kun i landbrugsområderne, men også i byerne. Naturen har for lidt plads, og det gælder også i Aarhus. Når man taler om landets næststørste kommune, hvor der hvert år flytter omkring 5000 borgere til, er det en hårfin balance at tilgodese både byudvikling og natur. Den balance kan være svær at finde, og vores historie udspringer netop fra Anna Lunde, en borger i Aarhus, der undrer sig over, hvad der egentlig bliver gjort for biodiversiteten i byen. Og den bekymring er hun ikke alene om.
Sebastian Jonshøj, Formand for Dansk Naturfredningsforening Aarhus, påpeger, at rigtig mange Aarhusianere er bekymrede, og at de også får mange henvendelser.
“Der er god grund til bekymringen. Vores interesser og behov tilgodeses til fordel for alt andet. Jo mere vi vil fylde, jo mindre plads bliver der til alt andet”, siger Sebastian Jonshøj.
Selvom ikke alle tiltag er iøjnefaldende, gør Aarhus Kommune faktisk en del på området. Et konkret eksempel udenfor byen er initiativet omkring Moesgaard Vildskov, hvor man udlægger hovedparten af Marselisskovene som urørt i 2022. Projektet er en politisk beslutning, der blev truffet sidste år, som netop skal være med til at fremme biodiversiteten.
“Al forskning peger på, at et ophør af produktionsdrift i skov er det mest effektive middel. Så det er et godt konkret tiltag, som kommunen gør i skovene omkring Aarhus,” siger Sebastian Jonshøj.
Natur i folks bevidsthed
Projektet med Moesgaard Vildskov er et af flere tiltag uden for byen, og det er vigtigt at påpege, at indsatsen i og uden for byen er forskellige.
Kun omkring ti procent af Danmarks areal er byområde. Derfor er det altså ikke her, at vi redder insekternes liv. Men byområderne er stadig vigtige. Forudsætningen for at vi passer på den omkringliggende natur, hvor vi virkelig kan ændre tendensen, er nemlig befolkningens interesse. Derfor spiller naturen i byen en rolle som tankevækker.
“Det, der er vigtigt inde i byen, er at etablere grønne områder, der gør, at folk har naturen i deres bevidsthed. Derfor har naturområderne i byen i høj grad en formidlingsmæssig værdi i forhold til debatten,” siger Sebastian Jonshøj.
Almaz Mengezhna (V), medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune mener også, at naturen i byen er vigtig for dialogen.
“Det er et vigtigt politisk område, som skal fortsætte med at prioriteres sammen med borgere og interesseorganisationer. Vi skal invitere folk ind i at skabe et grønnere Aarhus sammen.”
Projekt Domen Blomstrer
Et eksempel på borgere i Aarhus, der har taget sagen i egen hånd, er projektet Domen Blomstrer.
Omkring 100 biologistuderende og ildsjæle er gået sammen i projektet, som ligger ude ved Domen, hvor de afholder events og sår frø fra gamle danske arter. Det sker, i håbet om at kunne få den vilde natur til at blomstre igen og tiltrække nogle af de insekter, der er ved at uddø.
Nicolaj Schmidt Damgaard og Martin Larsen, som begge er biologistuderende, er to af aktørerne i initiativet, og de fortæller, at de synes, det er fedt at kunne vise folk i storbyen, at biodiversitet ikke er så umulig en størrelse, som det måske lyder.
“Vi har ikke noget vild natur i Danmark, så vi vil gerne formidle og vise, hvor nemt det egentlig er”, siger Nicolaj Schmidt Damgaard, og Martin Larsen supplerer: “Og hvor få midler der skal til for at gøre en forskel.”
En af de ting, Domen Blomstrer konkret gør for at øge fokus, er at afholde events. I søndags den 27. september afviklede de deres første event. En byvandring fra Regenburgsplads til Domen via Grønnegade og Havnefronten for at samle frø, som de i sidste ende såede ved Domen, så området forhåbentligt allerede fra foråret vil blomstre og tiltrække insekter.
For dem er det afgørende, at de gennem det her projekt får mulighed for at gøre noget aktivt sammen med andre.
“Det er fedt, at vi kan gøre en forskel og tage kampen op, så vi ikke bare går og snakker om det, men også gør noget ved det”, siger Nicolaj Schmidt Damgaard.
En ny trend
Handlingen sker også andre steder. Et nyt tv-program “Giv os naturen tilbage”, der lige nu kører på DR, har været med til at vække folks opmærksomhed på området. Her følger man Hjørring Kommune, der sammen med Bonderøven, Frank Erichsen, på halvandet år vil forsøge at skabe så mange nye levesteder for insekterne som muligt i kommunen.
Programmet er et udtryk for den trend, som ikke bare foregår i Hjørring, men i hele landet: at man prøver at forvilde arealer og give slip på kontrollen.
Det er også noget, Aarhus Kommune forsøger sig med flere steder. I rabatten mellem kørselsretningerne på Ringgaden har man reduceret græsslåningen og sået forskellige frøblandinger. Det samme har man gjort på eksempelvis Grønnegade og på strækningerne langs Letbanen.
Foto: Clara Jermiin Kiersgaard
Dog mener Sebastian Jonshøj, at udfordringen er en anden i Aarhus end i Hjørring Kommune. De mange urbane områder gør, at afstandene mellem de grønne områder er store, og det kan være et problem:
“Det er nok utopisk at tro på, at man kan oprette et grønt netværk med sameksistens, hvor insekter kan passere fra område til område,” siger Sebastian Jonshøj og foreslår, at man i stedet kan tage afkroge af eksempelvis Botanisk Have og forvalte dem bedre end i dag.
Almaz Mengezhna (V) påpeger også, at man som kommune ikke må læne sig tilbage og sige, at vi er i mål. For der er meget, som stadig kan gøres.
“Vi skal blive dygtigere og finde inspiration, der hvor den er, til hele tiden at gøre det bedre. Så man kunne helt klart forestille sig, at vi kan lære noget af Hjørring Kommune,” siger Almaz Mengenzhna.
Et grønnere Aarhus
Aarhus Kommune har vedtaget en plan under navnet “Et Grønnere Aarhus,” der skal være med til at skabe en sammenhængende grøn struktur på tværs af by og land.
Planen skal være med til at sikre, at man både bevarer og skaber nye grønne områder samtidig med, at byen udvikler sig.
“Jeg er fortrøstningsfuld med den her plan, vi har sat i gang. Om det er nok, må vi se,” siger Almaz Mengezhna (V).
Sebastian Jonshøj ser positivt på den større bevidsthed i kommunen:
“Der er udmærkede intentioner i Aarhus for øjeblikket. Særligt tiltaget med et grønnere Aarhus. Det er en ambitiøs kurs. Vores opgave er så bare nu at holde dem op på det. Der er stadig er lang vej, og vi ikke er i nærheden af at vende tilbagegangen af biodiversitet i Aarhus,” siger han.
Foto: Clara Jermiin Kiersgaard
Og drengene fra Domen Blomstrer påpeger da også, at kampen om at få insekterne tilbage nok er en langsommelig process, fordi der ikke er noget produkt til sidst, som vi mennesker får noget ud af. Her mener de begge, at der skal fokuseres på etikken.
“Det handler nok mere om at finde et ansvar frem. Hvis det er os, der ødelægger naturen, er det så ikke også os, der har et ansvar for at give den plads igen?” spørger Nicolaj Schmidt Damgaard.
Sebastian Jonshøj tilføjer, at biodiversitet ikke nødvendigvis er et problem for vores egen overlevelse. Hvis bierne dør, og insekterne forsvinder, vil afgrøder ikke blive bestøvet, men mennesket kunne overleve ganske udmærket uden arterne, der flyver rundt om ørerne på os.
“Det handler om noget andet: respekt for det øvrige liv på jorden. Det bliver en fattig verden, hvis de stille og roligt forsvinder om ørerne på os, og vi ender med at være den eneste art tilbage.”