“Hvad er den der til, og hvorfor kaldes den homohøjen?” – spurgte en ung mand os på vej ind på banegården. Sammen med en pensioneret journalist, en kunstner med hjertet i hånden og over 200 aarhusianere, har vi undersøgt, hvad den mystiske “homohøj” er for noget.
Agnes Dalhoff og Astrid Lorenzen
Foran Hovedbanegården ligger den og buler op. For stor til at snuble over, men stadig for lille til rigtigt at gøre et væsen af sig. Og hvad er det for en bule? Skal den bruges til noget, og har den været mødested for homoseksuelle, som en slags 90’ernes datingside for homoseksuelle?
Aarhus Kommune er ikke helt klar over, hvad den egentlig skal, og slet ikke hvorfor den skulle kaldes homohøjen. De ved umiddelbart heller ikke, hvornår den er anlagt. Heldigvis kan stadsarkivet i Aarhus hjælpe os, selvom der hverken er optegninger eller registrerede planer at finde.
De henviser os til en 15 år gammel artikel fra Aarhus Stiftstidende, som en hjælp til at opklare sagen. Avisen satte sig dengang for at finde ud af, hvorfor ‘tuen’, som de kalder den, ligger der lige ude foran deres redaktionslokaler.
Højen blev anlagt, samtidig med at man renoverede hele pladsen. Her satte man også træer og blomsterbede op. Hos Teknik og Miljø ved Århus Kommune husker de ikke årstallet. Foto: Astrid Lorenzen
Århus Stiftstidende fik i forbindelse med artiklen fat i Vivian Rasmussen, der dengang var assistent hos Stadsarkitekten. Hun er ophavskvinde til tuen, og hun fortalte, at den oprindelige ide var, at der skulle stå en vandkunst på den. Ud fra artiklen kan vi læse, at hun fik idéen i 90’erne.
Vivian arbejder ikke længere hos Stadsarkitekten, og i dag ved de på kontoret ikke meget om højen eller om hende.
Billede af artiklen som Århus Stiftstidende trykte i 2005, hvor journalisten Ivar Rønsholdt selv undersøgte tuen og dens mening.
Hvad blev der af kunsten?
Da højen blev bygget, var der alligevel ikke penge til at stille den vandkunst, som Vivian gik og drømte om. Måske har der siden heller ikke været råd, for den har stået tom de sidste mange år. Kim Gulvad er teknisk ansvarlig i Teknik og Miljø, Aarhus kommune:
“Jeg har ikke hørt, at der skulle være kunst på den, og jeg har i min tid aldrig stødt på nogen, der ville sætte noget op den,” siger han.
Men det er billedkunstner Jørn Rønnau ikke helt enig i. Han har af flere omgange forsøgt at få sit kunstværk Hjertekuffert sat på højen, men uden held.
“Den er fuldstændig oplagt til højen af mange grunde. For det første som et træfpunkt, men også som en fin påmindelse om, at man skal rejse med sit hjerte,” siger Jørn Rønnau om værket Hjertekuffert.
Jørn Rønnau har både skrevet til Nicolaj Wammen, dengang han var borgmester for Socialdemokratiet, og han har også forsøgt sig direkte hos Teknik og Miljø. Lige nu er forsøget sat på pause. Han fortæller, at det er, fordi han aldrig fik svar.
Det virker ikke til, at kommunen har nogen planer med højen. Stadsarkitekten, Stephen Willacy, fortæller os, at han synes, at man får et fint kig ned over Ryesgade, når man står på højen, og at den gør rummet mere menneskeligt, end hvis der bare var fliser.
AFSTEMNING
Har du hørt navnet homohøjen?
Tryk ind på afstemningen nedenunder for at stemme:
Onsdag d. 7/10 ser vores afstemning ud som vist nedenunder. 55 ud af 80 svarede, at de ikke havde hørt om navnet før, mens 25 svarede, at det havde de.
Homomyten
Vi fik brug for nogle rigtige århusianere for at finde svar på, hvor det pudsige kaldenavn stammer fra.
Vi startede på det anonyme medie jodel. Her kom syv svar. Alle kendte de myten om homohøjen.
Så lavede vi et opslag i facebookgruppen Gamle Århus, hvor mange tusind mennesker deler gamle billeder og snakker om byen. De fleste har boet i Aarhus meget længe, så vi tænkte, at de var det helt rigtige publikum.
På godt et døgn kom der over 200 kommentarer, både fra folk, der slet ikke kendte det, og fra folk der havde hørt myten. Alle kommentarer var brugbare, for nu kunne vi snævre os ind på en klar aldersgruppe. Folk der var unge i 00’erne. Den generation, der populært hedder millenials.
En “millienial” ting
Der er mange i gruppen, der aldrig har hørt om navnet, men til gengæld har de måske hørt om nogle andre. Der bliver nævnt skildpadden, bamses navle og mødestedet blandt andre.
Betina Mellerup kunne ikke genkende hverken navnet eller myten, men det kan hendes sønner til gengæld.
“Jeg har boet i Århus i mange år, men jeg har aldrig hørt om højen. Det har mine drenge til gengæld… ‘Hvis man går hen over højen, så er man homo’, siger de. De er 16 og 20 år,” skriver hun.
Én af dem, der har hørt om navnet ‘homohøjen’, er Julie Tranberg Røge.
“Da jeg var teenager i 00’erne, kan jeg huske at have fået fortalt, at man var homo, hvis man gik over højen,” skriver hun i kommentartråden.
Og nedenunder stemmer fire andre i med at have hørt samme historie på ca. samme tidspunkt.
Hvis du har lyst til at læse den fulde kommentartråd til vores opslag, kan du hoppe ind på følgende link. Her kan du naturligvis også selv komme med nye indspark: https://www.facebook.com/groups/675402352476367/permalink/3981896968493539/?comment_id=3985085108174725
Et (in)diskret mødested for homoseksuelle
På Jodel skrev en anonym, det rygte, vi også selv var stødt på flere gange. Nemlig at “det var et mødested for homoseksuelle”. Den er vi nu tæt på at afskrive. Flere homoseksuelle byder ind i kommentarfeltet, med at de aldrig har hørt om den. Vi hører blandt andet fra Anders Schriver Pertou:
“Jeg er født i 1960 og sprang ud i 1980, og jeg har boet i Århus altid. Jeg har aldrig hørt om homohøjen. Det hed sig, at bøsser mødtes i Rådhusparken og mellem containerne på havnen,” skriver han.
Så indtil videre antager vi, at det er en ting, unge drenge (og piger) har sagt i sjov, når de har skubbet hinanden over brostenene på vej ind til banegården.
En bøssehøj
Men hvor har de fået det fra? Blandt kommentarerne på facebook er der mange gode bud på, hvordan navnet kan være opstået. Jean Philip Ricard skriver blandt andet, at ‘homohøjen’ kan være afledt af ‘bøssehøjen’, som den måske er blevet kaldt fra dengang, der stod en minebøsse.
Der stod nemlig en hornmine, der fungerede som indsamlingsbøsse, før der var en høj. Den kan mange medlemmer i Gamle Århus godt huske. Længere oppe i tråden skriver flere også om navnet ‘bøssehøjen’.
“Ikke ‘homohøjen’, men ‘bøssehøjen’ opkaldt efter den hule hornmine (indsamlingsbøsse), der var opstillet til indsamling af penge til børn og enker efter krigsdøde søfolk og deres efterladte,” skriver Henning Bach blandt andet.
VED DU NOGET?
Tak fordi du læser med! Vi vil rigtig gerne høre fra dig, så vi sammen kan blive klogere på den høj, der ligger lige foran vores banegård. Så kender du noget til højen og dens historie? Har du hørt et andet navn til den? Eller har du faktisk brugt højen til noget? Skriv til os på:
aslystlo@dmjx.dk eller +45 61 46 47 94
adpedersen@dmjx.dk eller +45 60 89 87 05
HVAD SYNES DU, DER SKAL SKE MED HØJEN?
– Kom med dit bud i kommentarfeltet.
Løsningen af trafikproblematikken på Trøjborg er en byplanlægningsopgave, hvor trafikplanlægning er én af elementerne i løsningen. Trøjborg trænger til en…
Hej Marianne! Det har du helt ret i, og det sagde nogle af kilderne også. Det ændrer dog ikke på,…
Dem der har gravet fiber ned i lang tid nu (og hvor de går videre til et nyt område uden…
Hej Sarah, mange tak for dit input! Det lyder interessant, og noget vi kan give videre som forslag til politikerne.…
Jeg kan huske dengang Saed Fadavi hængte store engle op over strøget, i forbindelse med festugen. Måske kunne man stille…
Det er da en oplagt ide at påsætte hjertekufferten. Den er rigtig fin.
Jeg synes den smukke hjertekuffert, som er nævnt i artiklen, virker oplagt på højen foran hovedbanegården 🙂
Tak for en fin artikel!
Jeg synes ikke at der skal ske noget med dem, en by har brug for sine mysterier.