Under coronakrisen er de knapper, som fodgængere skal trykke på for at få grønt kommet i fokus. For kan de være en stor smittekilde, når mange mennesker rører dem hver dag?
Foto: Jakob Høstrup
Christoffer Fauerby Rewitz og Jakob Høstrup
Hvorfor skal man trykke på knappen, for at det bliver grønt?
Sådan lyder undren fra Lotte Lucerne. Hun arbejder til dagligt som pædagog i Aarhus N og har i et par år tænkt over, hvorfor alle fodgængerovergangene i byen ikke er automatiseret. Især her under corona, hvor alle skal holde afstand og være mere hygiejniske.
“Jeg synes, det er irriterende, at det ikke bare skifter, hvis man nu glemmer at trykke.”
Sundhedsrisikoen
Men er knapperne egentlig en sundhedsrisiko i første omgang?
Hans Jørgen Kolmos er professor i Klinisk mikrobiologi på SDU og ifølge ham, kan knapperne ved fodgængerfelterne godt være en sundhedsrisiko.
“Det er et fælles berøringspunkt i det offentlige rum på samme måde som et dørhåndtag. Men det er ikke sådan, at jeg kan sætte tal på den risiko, der er ved fodgængerfelterne,” siger Hans Jørgen Kolmos
Han understreger dog, at det ikke er selve berøringen af knapperne, der gør, at en virus kan sprede sig. Der skal faktisk være en lang række forskellige begivenheder, som skal falde i hak for, at det kan lade sig gøre.
“Man skal have pillet sig i næsen eller have suttet på fingrene og røre knappen i et stykke tid. Efterfølgende skal der så komme en og røre samme sted. Og det kan jeg godt forestille mig ske,” siger Hans Jørgen Kolmos.
“Men der er ikke en større risiko end andre kontaktflader i det offentlige rum. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i frygten.”
Kødannelser og økonomiske omkostninger
Asbjørn Halskov-Sørensen er projektleder i trafikafdelingen ved Aarhus kommune. Det er med andre ord ham, der har ansvaret for de rundt regnet 230 lyskryds i Aarhus kommune.
Ifølge ham er det ikke en ligetil opgave at give alle fodgængere grønt uden først at skulle trykke på en knap.
“Omkostningerne er simpelthen for store. Både trafikalt, i nogle kryds og økonomisk,” siger Asbjørn Halskov-Sørensen
“For det første koster det kapacitet i krydset. Fodgængerne er dem, der skal have længst tid i krydset og er de trafikanter, der er langsomst i trafikken. Det vil simpelthen gøre, at nogle af vores lyskryds ikke kan afvikle den samme mængde trafik, de kan i dag.”
Og så er der økonomien. For det er ikke bare et spørgsmål om at skrive et program i lyskrydset, forklarer Asbjørn Halskov-Sørensen:
“Det koster også at sende en tekniker ud for at omprogrammere lyskrydset, selv om der ikke skal skiftes noget. Men nogle steder skal der helt nye programmer og helt nye styreenheder til. Et meget groft estimat vil være, at det vil koste mellem 30.000 – 40.000,- per kryds bare at skifte alle knapperne og gøre det automatisk.”
Ny Teknologi på vej
Der er ifølge Asbjørn Halskov-Sørensen ikke en central måde, hvor Aarhus Kommune kan gøre, at alle fodgængere kan få grønt uden at trykke. Endnu.
I dag findes der forskellige løsninger med radar. Her sidder der en radar-sensor, som giver grønt lys, hvis den ser, at en fodgænger skal over et kryds.
Og det kunne godt være en løsning ifølge Asbjørn Halskov-Sørensen. Men her kommer vi tilbage til det med pengene:
“Det koster et groft estimat 300.000 kroner minimum at lave det i et kryds.”
Men Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket på at gøre en stor del af trafikstyringen automatisk. Dermed kan kommunens trafikmedarbejdere faktisk styre lyskrydsene i byen.
Lige nu er kommunen i gang med at teste systemet på vejene omkring stadion, og inden længe bliver Ringvejen koblet på.
“Men det kommer i etaper og kommer til at tage tid,” understreger Asbjørn Halskov-Sørensen.
Klistermærker er løsningen i Svendborg
I Svendborg stod kommunen i samme dilemma som i Aarhus. På den ene side var det for dyrt at ændre kommunens kryds, så alle fodgængere fik grønt. Og på den anden side ville det presse kapaciteten i kommunens hårdest belastede kryds.
Men så fik kommunen en idé.
“Vi undersøgte sensorerne sammen med leverandøren, og her fandt vi ud af, at de godt kunne føle et tryk gennem en beklædningsgenstand som en jakke eller en trøje,” fortæller Ejendomschef Peter Mouritsen ved Center for Ejendomme og Teknisk Service i Svendborg kommune
“Så vi kontaktede en leverandør af klistermærker og får lavet en lille fin sticker, der skal nudge folk til at gøre lige nøjagtigt det,” siger Peter Mouritsen
På stickeren står der ’Berør her’ og viser en person, der trykker på knappen med sin albue.
Lotte Lecurne har selv af flere omgange overvejet at ringe til trafikstyrelsen i Aarhus kommune, men har aldrig gjort det. Hun er dog glad for, at der også er andre, der har delt hendes undren.
Vi ringede hende op og fortalte, hvad vi havde fundet ud af:
“Jeg kan godt godtage, at det er for dyrt at ændre alle lyskrydsene i Aarhus. Især når smitterisikoen er så lav, som den er. Det er jo det samme som at røre ved håndtaget ved mælkekøleren,” siger Lotte Lecurne
“Jeg føler, jeg har fået stillet min undren.”
Hvis I trykker på linket nedenunder, vil I blive ført til en hjemmeside, hvor borgere i Aarhus selv har pointeret, at der ikke er automatiserede fodgængerovergange. I skal være velkomne til at tilføje andre, hvis I har lyst.